Firmaprofil

Munkgaard Fair Fashion er startet af Mona Munkgaard. Jeg er 40 år, gift med Jens-Emil og mor til tre børn. Edel Johanne på 8 år har jeg selv produceret, og Anna Malefiya og Hans Yared på 2 år, er adopteret fra Etiopien.
Med Munkgaard Fair Fashion vil jeg skabe en virksomhed, som indgår i den globale kamp for menneskerettigheder på et praktisk plan. Alt hvad der udgår fra Munkgaard Fair Fashion, er produceret på en måde, så det giver bedre vilkår til de involverede parter, Fair arbejdsforhold og Fair lønninger. Produkterne er importeret fra 3. verdenslande, og skal med deres skønhed og farverigdom skabe glæde og velvære hos kunderne i i-lande. Kvaliteten skal være høj, og skal leve op til kvalitetsbevidste kunders forventninger.
Undertiden vil der komme varegrupper af forskellig slags, men de vil alle have det til fælles, at når du køber dem, er du med til at støtte verdens underbemidlede kvinder, til et fair arbejdsliv. Det siger selv, at det ikke vil være muligt at købe noget her, som har involveret børnearbejde.
Munkgaard Fair Fashion har en social profil, og er med til at støtte kvinder i modløse livssituationer, til en lys fremtid, med håb og muligheder. Som mor til Etiopiske tvillinger, ligger det lige for, at tage udgangspunkt i Afrika, både fordi Afrika ad den vej, har en særlig plads i mit hjerte, og for at rette en tak til den kvinde, som gjorde mig lykkelig. Med tiden vil jeg også rette min opmærksomhed mod andre underbemidlede verdensdele. Når jeg finder produkter som lever op til mine krav; Fair arbejdsforhold, Fair lønninger, eksklusivt produkt, høj kvalitet, vil det altid være en mulig vare i butikken.
Da jeg var i Etiopien for at hente mine tvillinger, besøgte jeg en Silkefarm, som arbejdede under Fair Trade princippet og i webshoppen finder du også produkter fra dem.
Munkgaard Fair Fashion tænker ikke i den store profit, det er en moderne og respektfuld måde at lave hjælpearbejde på.
Velkommen til tøj der er eksklusivt med ren samvittighed.
![]()


