
Vaskeanvisning af Upendo tøj
Kanga og kikoi vaskes på max. 40 grader. Du bør (både med kanga og kikoi) vaske det separat i hånden de første par gange (1-3 gange), for at sikre dig, at det ikke smitter af. Når overskudsfarven er ude, holder tøjet farven som alt andet tøj. Brug evt. lidt eddike til at binde farven, i vandet når du skyller tøjet.
Både kanga og kikoi er forvasket, og krymper derfor stort set ikke. Kikoi kan krympe lidt, men det er meget lidt. Den håndvævede kikoi kan være lidt skrøbelig, men netop derfor syes den på en særlig måde, som gør den holdbar.
Vaskeanvisning af Sabahar Silke & Bomuld
Sabahar produkter vaskes i hånden, i koldt vand ved max. 30 grader. Brug en mild sæbe som er beregnet til silkeprodukter, og evt. lidt eddike i vandet når du skyller, for at binde farven. Sabahar Silke og Bomuld hænges til tørre (tåler ikke tørretumbler), dog ikke for længe i direkte sol, da det vil misfarve produkterne.
Da alle Sabahar produkterne er håndvævet kan de være skrøbelige overfor maskinvask.
Stryg dem med damp, det gør dit silke flot.
Du er naturligvis meget velkommen til at kontakte os for yderligere information på info@munkgaardfairfashion.dk


